Sportsfiskerforeningen får støtte til naturpleje ved Puge Mølle Å

I alt 105 foreninger i 43 kommuner har modtaget støtte fra Friluftsrådets Lokalforeningspulje. Den samlede uddeling lyder på over 3 mio. kroner og skal styrke lokale aktiviteter inden for friluftsliv i hele landet.
I Assens Kommune har Assens og Omegns Sportsfiskerforening fået 20.000 kroner til en buskrydder med tilbehør. Udstyret skal bruges til beskæringsarbejde i forbindelse med frivilliges natur- og vandpleje ved Puge Mølle Å.
Ifølge Friluftsrådet er formålet med puljen at give frivillige foreninger bedre muligheder for at udvikle aktiviteter og skabe stærkere fællesskaber i naturen.
Forperson Dorthe Mølvig fra Friluftsrådet siger:
“Lokalforeningspuljen giver lokale frivillige foreninger mulighed for at gøre en reel forskel dér, hvor friluftslivet leves i hverdagen. Det er små midler, der ofte gør en kæmpe forskel, når foreninger får støtte til nye aktiviteter eller bedre faciliteter, der fremmer menneskers muligheder for at opleve naturen. Og når flere kommer mere ud i naturen, styrker det både livskvalitet, sundhed og sammenhold.”
Puljen kan søges af foreninger under Friluftsrådets medlemsorganisationer og giver tilskud på op til 40.000 kroner.
Faktaboks:
- Ordning: Friluftsrådets Lokalforeningspulje
- Samlet uddeling: 3.036.500 kr.
- Antal støttede foreninger: 105
- Antal kommuner: 43
- Maksimalt tilskud pr. projekt: op til 40.000 kr.
- Assens Kommune – Assens og Omegns Sportsfiskerforening: 20.000 kr. til buskrydder med tilbehør
- Formål: Styrke friluftsliv, fællesskaber og naturpleje lokalt






Accepter kun nødvendige cookies